Hejsa! Dette indlaeg bliver en af de sidste, som jeg skriver paa min blog, idet der nu kun er under en maaned til, at jeg kommer hjem. Jeg glaeder mig helt vildt, for saa skal jeg jo se alle jer soede mennesker igen...men jeg maa nu ogsaa sige, at jeg har vaeret glad for at have vaeret ude at rejse. Jeg kom godt ind i det nye aar, selvom det regnede hele nytaarsaften, saa naesten ingen skoed aaret ind med nytaarskrudt. Jeg fejrede aftenen sammen med Julie, Nanna Katrine og Sophie. Vi spiste sammen (ikke noget traditionelt) og spillede banko med slik, chips og frugt som gevinster. Vi havde snakket om, at vi ville have vaeret ind i centrum ved midnat, men pga. regnen orkede vi det ikke. Jeg kom derfor tidligt i seng i forhold til en nytaarsaften, men det var nu ogsaa helt fint, for saa var jeg frisk d. 1. januar...smil, hvilket mange af jer sikkert ikke var. Loerdag d. 3. januar tog vi en bus mod en by, der hedder Puerto Maldonado, hvor vores guide, Aparicio, fra junglen ventede paa os. Sammen koerte vi videre i en anden bus og naaede soendag eftermiddag frem til hans mors hus. Det var et lille hus bygget af braedder, og vi kom til at sove paa en madras i et af rummene...heldigvis med myggenet, idet der var mange smaa myg, som stak én helt diskret. Jeg undgik desvaerre ikke at faa nogle, men det var fordi jeg stod med valget, om jeg ville have shorts paa i varmen eller lange bukser. I moderens hus boede foruden hende, hendes nye mand og deres to boern paa 6 og 8 aar. Boernene hyggede vi os meget med, de noed vidst, at vi var der, for saa langt ude i junglen er der normalt ingen turister, der kommer. Der var foerst ikke noget toilet, men saa gravede Aparicio og faderen et hul og satte braedder over samt et forhaeng for...fornemt for vi kunne da sagtens have noejes med et sted i naturen. Da vi traengte til et bad, koerte vi 3 km ind til en lille by og badede i en indelukket flod sammen med resten af byens beboer. Det var virkelig sjovt at proeve og jeg noed tiden derude. I junglen er alting meget afslappet, stille og roligt. Aparicios mor lavede god mad til os med ris, pasta, kartofler, majs og salat. De havde forresten selv majs og juga (lidt ligesom en kartoffel), hvilket var rigtig frisk og laekkert. Naar vi havde det for varmt, fik vi limonade med deres egne Lima-frugter i (er en mellemting mellem en appelsin og en lemon/citron). Vi fik ogsaa set hele familien med onkler og tanter, som boede i samme omraade, og saa var vi ogsaa en dag henne paa den lille landsbyskole, hvor pigerne gik, naar der altsaa ikke lige var ferie som nu. Moderen spurgte, om vi ikke havde lyst til at lave lidt dansk mad, hvilket vi da gerne ville. Vi koebte lidt ting inde i den lille by, og saa stod frokosten paa omelet og pastasalat. Det var ikke til at stoeve hakkekoed op, saa det maatte blive dette, som familien heldigvis godt kunne lide. Fredag tog vi afsked og koerte med en taxa hen til Puerto Maldonado igen, selvom vores bus mod Cusco foerst gik loerdag. Vi ville bare ikke risikere, at vi ikke naaede den, hvis du nu skulle give regn og vejene derved blev oedelagt. Aparicio var med os, saa vi fik lige lidt mere tid med ham, inden at vi for alvor skulle sige farvel. Det var ikke saerlig behageligt, da vi formentlig aldrig ser ham igen...vi kan skrive mails og ringe sammen, men chancen for at jeg kommer til Peru igen er lille og for at han kommer til Danmark er endnu mindre. Jeg er bare glad for, at vi har moedt ham og haft en god tid sammen med ham her i Peru. Ja saa kom vi saa til Cusco soendag, og jeg flyttede ind paa Yanapay Hostel, idet jeg fra i mandags har arbejdet paa Yanapay skolen. Jeg har vaeret i kunstklassen og i en engelskklasse, hvilket har vaeret meget fint. Formiddagene har jeg brugt sammen med Nanna Katrine, da Julie nu har faaet besoeg af sin kaereste og derfor tilbringer al sin tid sammen med ham. Jeg haaber at i har det vel derhjemme. Skriv endelig hvis i har oplevet noget eller bare har lyst til at skrive en mail. Kaerlig hilsen Johanne