Familiebesoeg

Hej alle. Glaedelig jul og godt nytaar! Jeg haaber, at i hver isaer har nydt juleperioden med jeres familier. Jeg har vaeret saa heldig at have mine foraeldre og min soester paa besoeg her i Peru, saa det kunne ikke vaere bedre. Det var helt underligt at staa i lufthavnen og vente paa dem, og heldigvis kom de godt frem. Vi begyndte i Lima og bevaegede os ligesaa stille opad mod Cusco. I Lima saa vi Villa el Salvador, hvor de andre volontoerer fra Loegumkloster Hoejskole har arbejdet. Derudover saa vi byens centrum og en badestrand naerved hvor vi boede. Min familie broed sig ikke om taxaernes og minibussernes hektiske faerdsel i trafikken, hvilket jeg nu efterhaanden har vendet mig til. Derefter tog vi en bus til Ica, som skulle vaere en kendt by for sandboarding. Jeg havde desvaerre kommet til at bestille et hostel inde i selve byen, og foerst da vi skulle videre mod naeste by Nazca, fandt vi ud af, at denne aktivitet laa 5 km uden for Ica. Naa, men vi kom videre til Nazca, hvor vi var paa en lille flyvetur over de beroemte Nazcalinier. Det var rigtig flot, men man kunne let blive lidt flyvesyg, da det lille fly bevaegede sig fra side til side for bedst muligt at kunne se linierne, som var tegnet i sandet. Samme dag saa vi fine velbevarede mumier i et stort sandomraade, hvor man baade kunne se haar, hud og negle! Vores naeste stop var i Arequipa, hvor fra vi tog en tur til Colca-Canyon. Paa turen oplevede vi mange forskellige klimaer bl.a. sne, idet vi bevaegede os op over et bjerg i over 4000 meters hoejde. Vi badede i varme kilder og saa enkelte kondorer langt nede i dalen. Den sidste by, vi kom til inden Cusco, var Puno, hvorfra vi tog baadturen ud paa Titicacasoeen og saa sivoeer samt boede hos en lokal familie. Om aftenen paa oeen fik vi lov til at proeve deres lokale toej, som vi havde paa til en lille fest. Vi fik god mad og mange interessante informationer om deres traditioner. Mandag d. 22. dec. havde vi den sidste bus i Peru, som foerte os til Cusco, hvor jeg selv har tilbragt mest tid. Vi fik set en hel del ting, men der var ogsaa tid til afslapning og restaurantbesoeg. Min mor smagte den sidste aften et marsvin, som er en meget typisk ret her i landet. Det smagte fint, men prisen var hoej. En dag var vi til danseundervisning i fitnesscenteret - jeg havde troet, at det ville vaere salsa, men vi maatte proeve kraefter med den lidt mere moderne slags dans.griner! Nu hvor jeg jo er volontoer, skulle vi selvfoelgelig ogsaa moede boernene paa boernehjemmet. Vi var ude at se stedets dyr og legede lidt med dem. Siden jeg sidst var der, havde de faaet nogle nye boern anbragt, men det var nu dejligt at gense de boern, som jeg kendtei forvejen. En ting som jeg elsker ved disse boern, er at de er saa lette at faa til at smile. Man skal bare vise dem lidt opmaerksomhed, saa smiler de helt op til oererne. Juleaften foregik saaledes: Om eftermiddagen hyggede vi os med bankospil, kage, chokolade og kakao. Vi gav hinanden lidt gaver og sang julesange. Dernaest tog vi hen i den evangelisk-lutherske kirke, hvor der var en lille juleandagt. De serverede efterfoelgende varm kakao og julekage, Paneton med rosiner og cocktailbaer. Om aftenen var vi oppe paa den danske restaurant, hvor vi fik flaeskesteg og risalamande og dansede om juletraeet. Anden juledag tog vi toget til Machu Picchu, som man jo ikke kan tage hjem fra Peru uden at have set. Desvaerre var det temmelig taaget den dag, hvor vi var der, men det lettede opad dagen. Vi fik en meget lang rundvisning paa stedet, saa nu kan min familie fortaelle alt om Inkaernes historie - ja i Cusco var vi skam ogsaa paa Inka-museum, saa lidt ved de i hvert fald. Jeg vil slutte for nu, hvis I vil vide mere om, hvad vi saa, kan I kontakte min familie, saa vil de sikkert glaedeligt fortaelle og vise billeder. Vi skrives og ses snart i det nye aar! Knus Johanne