¡Hola!
Saa er der nyt fra mig igen. Sidste fredag kom jeg temmelig traet hjem efter at have vaeret paa en rigtig god - men haard trekkingtur i 5 dage. Det var dejligt at faa mulighed for at vaere ude i den friske bjerg/jungle-luft i saa mange dage, idet man hurtigt bliver lidt traet af bilosen i Cusco. 
Naah, men jeg vil starte fra en ende af med at fortaelle, hvad vi har oplevet og set paa turen. Mandag morgen kl. 4.30 blev jeg hentet af en lille bus, som koerte os hen til en lidt stoerre bus efter at have samlet vores holds deltager op (8 + en guide, to kokke, 4 heste og en bagage-ansvarlig). Den store bus koerte os ud til trekkingsturen startpunkt en timestid fra Cusco. Her startede vi med at spise morgenmad paa en lille restaurant, hvilket gav os braendstof til den lange gaatur. Efter ca. 4 timers vandring havde vi frokostpause paa en flot bjergtop. Vi fik dejlig varm mad - foerst suppe, saa koed med ris og tilsidst et krus coca-te. Bagefter gik vi en 4-5 timer mere, hvorefter vi kom til lejren. Vores heste og kokke var allerede ankommet, saa teltene, som vi skulle sove i, var stillet op og middagen, som igen bestod af varmt mad, blev serveret en timestid efter ankomsten. Da vi var traette og ikke havde saa meget lys med, gik vi i seng omkring kl. 21 efter lige at have spillet et spil Uno (ja det kender de skam ogsaa i Peru). Tirsdag var den haardeste dag, idet vi skulle over et bjerg med sne - det bjerg som hedder Salkantay. Foerst gik det rigtig meget op, og bagefter gik det meget ned. Paa vejen op var det meget koldt, saa jeg var glad for, at jeg inden havde faaet koebt en varm hue og et par handsker. Der, hvor vi holdte frokostpause, blaeste det rigtig meget, saa det lidt vaade toej var rigtig koldt. Efter frokosten kom vi ind i jungleomraadet, hvor det regnede en del, men naar solen kom, var det sindsygt varmt. Det var fedt at opleve de mange blomster, som var i dette omraaede. Dagens lejr laa ogsaa i junglen, saa jeg var da lidt nervoes for, at der skulle komme en puma forbi vores telt i loebet af natten. Vi sov dog godt indtil naeste dag. Onsdag gik vi videre i jungleomraadet - hele tiden fulgte vi en stor flod, saa her var der ogsaa flere dyr. Vi hoerte nogle aber, men det var foerst, da vi kom hen til lejren, at vi saa en af de smaa dodningehoved-aber. Vejen var rigtig lang denne dag, og klokken var 14 inden vi naaede til frokosten, selvom vi var staaet op kl. 4.30.puha Derudover blev Rasmus og Nanna Katrine ogsaa lidt vaek, idet Nanna Katrine havde glemt sin hat paa vejen og maatte gaa en time tilbage efter den. Julie og jeg gik en del sammen med 2 unge fra Newzealand, der var med paa vores hold. Vi saa bl.a. kaffeboenne-planter paa turen, saa det var meget sjovt. Efter frokosten var planen, at vi skulle med en bus til lejren, men da vi ankom lidt sent, var vi noedt til at vente paa at bussen kom tilbage efter at have afleveret de andre hold. Ventetiden brugte vi paa at danse salsa.smil Naar men vi kom da med en bus, og da vi ankom kl. ca. 18, besluttede vi os for at tage bussen 20 min. mere for at komme ned og bade i varme kilder - vildt laekkert efter 3 lange dage med trekking. Klokken ca. 21 spiste vi aftensmad, og derefter gik vi til ro. Torsdag, som var den sidste dag med trekking, gik vi blandt frugtplantager, som guiden fortalte os en hel del om, og vi fik ogsaa lov til at smage. De 2 Newzealaender havde forladt os, idet de skulle paa Macchu Pichu den dag, da de kun havde en 4 dages tur. Derfor fulgtes vi meget med nogle fra tyskland, hvilket ogsaa var meget hyggeligt. Efter frokosten var der 4 timers gang paa togskinner, hvilket var haardt og ensformigt, men vi vidste jo heldigvis, at det var det sidste, som vi skulle gaa. Her den sidste nat skulle vi sove paa hotel, hvilket var dejligt efter et par naetter paa meget tynde liggeunderlag. Vi startede ud med at sove 2 timer, derefter spiste vi aftensmad og gik saa op og sov videre indtil kl. 4.00 fredag morgen.Denne morgen fik vi kun kiks til morgenmad og bussen til macchu pichu, som vi havde faaet at vide skulle vaere med i prisen, var ikke bestilt. Vi blev derfor temmelig sure, hvilket samtidig foerte os frem til, at vores guide og de 2 tyskere var afsted igennem et andet tursitbureau - meget maerkeligt. Efter at vi er kommet tilbage til Cusco, har vi vaeret nede paa kontoret, hvor vi bestilte turen for at klage over de daarlige informationer, hvilket heldigvis foerte til, at vi fik lidt penge tilbage! Selve Macchu Pichu var flot og stort, og vi blev vist rundt af en guide, som bl.a. havde ost med til en lille oern, der bor paa stedet. Ud over denne fugl var der ogsaa et par fredelige lamaer, som man kunne gaa hen og klappe. 
Vi fik en masse billeder, men klokken 10, syntes vi, at vi havde vaeret der laenge nok, saa vi tog ned til byen igen. Desvaerre gik vores tog foerst kl. 18, saa vi havde ufattelig lang tid til at gaa paa marked og restauranter. Til frokost fik vi alpaca-koed, det smagte godt, og selve tallerkenen var pyntet utrolig flot. Senere var vi inde og faa en kop kaffe, for byen var ikke saerlig interessant at kigge paa. Endelig tog vi med toget, og derefter skulle vi med en bus, saa kl. 23 var jeg hjemme. Jeg synes, at turen har givet en masse gode oplevelser, saa jeg er glad for, at vi tog afsted paa netop denne trekkingtur.
Naah, men jeg vil starte fra en ende af med at fortaelle, hvad vi har oplevet og set paa turen. Mandag morgen kl. 4.30 blev jeg hentet af en lille bus, som koerte os hen til en lidt stoerre bus efter at have samlet vores holds deltager op (8 + en guide, to kokke, 4 heste og en bagage-ansvarlig). Den store bus koerte os ud til trekkingsturen startpunkt en timestid fra Cusco. Her startede vi med at spise morgenmad paa en lille restaurant, hvilket gav os braendstof til den lange gaatur. Efter ca. 4 timers vandring havde vi frokostpause paa en flot bjergtop. Vi fik dejlig varm mad - foerst suppe, saa koed med ris og tilsidst et krus coca-te. Bagefter gik vi en 4-5 timer mere, hvorefter vi kom til lejren. Vores heste og kokke var allerede ankommet, saa teltene, som vi skulle sove i, var stillet op og middagen, som igen bestod af varmt mad, blev serveret en timestid efter ankomsten. Da vi var traette og ikke havde saa meget lys med, gik vi i seng omkring kl. 21 efter lige at have spillet et spil Uno (ja det kender de skam ogsaa i Peru). Tirsdag var den haardeste dag, idet vi skulle over et bjerg med sne - det bjerg som hedder Salkantay. Foerst gik det rigtig meget op, og bagefter gik det meget ned. Paa vejen op var det meget koldt, saa jeg var glad for, at jeg inden havde faaet koebt en varm hue og et par handsker. Der, hvor vi holdte frokostpause, blaeste det rigtig meget, saa det lidt vaade toej var rigtig koldt. Efter frokosten kom vi ind i jungleomraadet, hvor det regnede en del, men naar solen kom, var det sindsygt varmt. Det var fedt at opleve de mange blomster, som var i dette omraaede. Dagens lejr laa ogsaa i junglen, saa jeg var da lidt nervoes for, at der skulle komme en puma forbi vores telt i loebet af natten. Vi sov dog godt indtil naeste dag. Onsdag gik vi videre i jungleomraadet - hele tiden fulgte vi en stor flod, saa her var der ogsaa flere dyr. Vi hoerte nogle aber, men det var foerst, da vi kom hen til lejren, at vi saa en af de smaa dodningehoved-aber. Vejen var rigtig lang denne dag, og klokken var 14 inden vi naaede til frokosten, selvom vi var staaet op kl. 4.30.puha Derudover blev Rasmus og Nanna Katrine ogsaa lidt vaek, idet Nanna Katrine havde glemt sin hat paa vejen og maatte gaa en time tilbage efter den. Julie og jeg gik en del sammen med 2 unge fra Newzealand, der var med paa vores hold. Vi saa bl.a. kaffeboenne-planter paa turen, saa det var meget sjovt. Efter frokosten var planen, at vi skulle med en bus til lejren, men da vi ankom lidt sent, var vi noedt til at vente paa at bussen kom tilbage efter at have afleveret de andre hold. Ventetiden brugte vi paa at danse salsa.smil Naar men vi kom da med en bus, og da vi ankom kl. ca. 18, besluttede vi os for at tage bussen 20 min. mere for at komme ned og bade i varme kilder - vildt laekkert efter 3 lange dage med trekking. Klokken ca. 21 spiste vi aftensmad, og derefter gik vi til ro. Torsdag, som var den sidste dag med trekking, gik vi blandt frugtplantager, som guiden fortalte os en hel del om, og vi fik ogsaa lov til at smage. De 2 Newzealaender havde forladt os, idet de skulle paa Macchu Pichu den dag, da de kun havde en 4 dages tur. Derfor fulgtes vi meget med nogle fra tyskland, hvilket ogsaa var meget hyggeligt. Efter frokosten var der 4 timers gang paa togskinner, hvilket var haardt og ensformigt, men vi vidste jo heldigvis, at det var det sidste, som vi skulle gaa. Her den sidste nat skulle vi sove paa hotel, hvilket var dejligt efter et par naetter paa meget tynde liggeunderlag. Vi startede ud med at sove 2 timer, derefter spiste vi aftensmad og gik saa op og sov videre indtil kl. 4.00 fredag morgen.Denne morgen fik vi kun kiks til morgenmad og bussen til macchu pichu, som vi havde faaet at vide skulle vaere med i prisen, var ikke bestilt. Vi blev derfor temmelig sure, hvilket samtidig foerte os frem til, at vores guide og de 2 tyskere var afsted igennem et andet tursitbureau - meget maerkeligt. Efter at vi er kommet tilbage til Cusco, har vi vaeret nede paa kontoret, hvor vi bestilte turen for at klage over de daarlige informationer, hvilket heldigvis foerte til, at vi fik lidt penge tilbage! Selve Macchu Pichu var flot og stort, og vi blev vist rundt af en guide, som bl.a. havde ost med til en lille oern, der bor paa stedet. Ud over denne fugl var der ogsaa et par fredelige lamaer, som man kunne gaa hen og klappe. 
Vi fik en masse billeder, men klokken 10, syntes vi, at vi havde vaeret der laenge nok, saa vi tog ned til byen igen. Desvaerre gik vores tog foerst kl. 18, saa vi havde ufattelig lang tid til at gaa paa marked og restauranter. Til frokost fik vi alpaca-koed, det smagte godt, og selve tallerkenen var pyntet utrolig flot. Senere var vi inde og faa en kop kaffe, for byen var ikke saerlig interessant at kigge paa. Endelig tog vi med toget, og derefter skulle vi med en bus, saa kl. 23 var jeg hjemme. Jeg synes, at turen har givet en masse gode oplevelser, saa jeg er glad for, at vi tog afsted paa netop denne trekkingtur.Sidste weekend brugte jeg bare paa at sove ud og slappe af. Der var ogsaa en hel del toej, som jeg skulle have vasket, og saa var jeg ikke kirke soendag formiddag. Det var anden gang, at jeg var henne i den evangelisk-lutherske krike, hvor der fra Luthersk Mission er sendt nogle danske volontoerer ud. Jeg foeler mig rigtig velkommen i kirke, idet menigheden ikke er saa stor og alle folk derfor kender hinanden. Selve gudstjenesten er bygget op som i DK og saa har de sangboeger og bibler, hvilket goer at det er let at foelge med. Heldigvis er jeg ogsaa begyndt at forstaa meget mere spansk, saa jeg faar ogsaa en hel del af praediken med.
I ugen, som naesten er gaaet, har jeg arbejdet paa boernehjemmet og vaeret paa sprogskole, saa det er meget ligesom de forgangne uger. Det var dog den sidste uge, som jeg havde paa boernehjemmet i denne omgang, idet jeg har besluttet mig for at tage i junglen her til november sammen med Julie og Nanna Katrine. Der skal vi plante traer og undervise lokalbefolkningen i engelsk, saa det glaeder jeg mig meget til. Jeg skal nok love at passe godt paa mig selv derude, idet der jo ogsaa lever en del dyr, som kan vaere farlige. Myggene oplevede jeg paa trekkingturen...saa dem vil jeg passe endnu bedre paa denne gang!!! Desvaerre vil der ikke vaere mulighed for, at gaa paa internettet derude, hvilket betyder, at jeg ikke skriver paa min blog i de 3 uger, hvor jeg opholder mig i junglen.
Her i naeste uge skal jeg arbejde paa Yanapay, som er et fritidshjem for byens boern. Jeg er meget spaendt paa, hvordan det bliver at arbejde der, idet tingene er meget mere strikse end paa boernehjemmet.
En sidste ting, som jeg vil skrive om, er, at jeg i gaar aftes lavede dansk mad til min vaertsfamilie. Menuen bestod af hakkeboef med bloede loeg, floedekartofler og gulerodssalat, og som dessert fik vi ovnbagt aeblekage med floedeskum. Det var meget sjovt, at gaa paa det lokale marked og koebe friske groensager, mel, krydderier ost m.m. istedet for bare at koebe det hele i supermarkedet. Heldigvis havde familien baade skraellekniv, rivejern og piskeris, saa det var nemt nok at lave maden. Dog virkede deres ovn ikke, saa de sendte mig 500 meter ned ad gaden, hvor der laa en lille bager, som jeg kunne faa bagt floedekartofler og aeblekage hos. Lidt besynderligt synes jeg, nu hvor jeg kommer fra et hjem, hvor der bliver bagt mange boller og kager!!
Jeg vil slutte. Haaber at i alle har det godt!
Kaerligst Johanne
Ingen kommentarer:
Send en kommentar