!Hey denmark!
I denne uge begyndte jeg paa boernehjemmet San Juan de Dios. Det ligger 30 min. fra hvor jeg bor, saa hver morgen faar jeg mig saadan en dejlig frisk morgen gaatur - lige bortset fra alt bilosen, som jeg samtidig indaander. Nu hvor jeg er blevet mere kendt i byen, gaar jeg for det meste til tingene, saa det er ikke sandt, naar Allan siger, at jeg er doven og hele tiden tager taxaer.smiler Kun naar jeg har travlt og om aftenen, kan jeg dog godt tage en af de billige taxaer, men jeg vil hellere gaa.
Sidste soendag var jeg ogsaa ude paa lidt af en haard gaatur, idet jeg havde besluttet mig for at gaa op til Christo Blanco (en hvid kristus statue). Jeg kendte ikke helt vejen, hvilket betoed, at jeg kom til at gaa af en meget tilgroet sti og faktisk opgav at gaa derop den dag. Pga. min nysgerrighed gjorde jeg dog alligevel et forsoeg op ad en anden vej, som for mit held foerte mig op, hvor jeg gerne ville. Turen derop var haard, fordi solen skinnede kraftigt, og det gik stejlt opad (her maerkede jeg isaer at luften er tyndere i Cusco end i DK). Jeg synes nu, at det var besvaeret vaerd, idet man deroppefra kan se udover hele Cusco, og der er ogsaa nogle beroemte inkaruiner m.m. at se paa stedet. 
Naah, men I vil vel gerne hoere lidt om boernehjemmet ogsaa! Somsagt begyndte jeg mandag d. 15. september. Vi skulle moedes med en fra machetetours kl. 8.40, men som peruaner ofte goer, saa kom hun 20 min. forsent. Da vi kom ind paa boernehjemmet skulle vi foerst udefylde nogle papirer, og derefter vente paa en af sygeplejerskerne fra stedet, som skulle vise os lidt rundt. Der gik ca. en halv time, og rundvisningen var meget kort. Jeg havde forventet, at vi lige fik at vide hvilke handicaps de forskellige boern havde, men det blev kun til en kort navnerunde. Vi fik heller ingen info om, hvad der maaske kunne vaere godt at hjaelpe med. Jeg begav mig derfor selv ud i at laere boernene lidt at kende ved at snakke til dem og lege lidt med dem. Kl. 11 blev boernene sat ind til spisebordene, men foerst en halv time efter kom maden. Nogle var faldet i soevn og andre sad meget urolige. Jeg madede en af de smaa med en alm. spiseske - oeh, det havde jeg ikke lige regnet med... Det gik heldigvis meget godt, selvom der ogsaa faldt en del paa gulvet. Boernene faar hver dag 3 retter; foerst suppe, saa ris med et eller andet koed og til sidst gr
oed. Herefter skal boernene sove til middag, og det er der, vi tager hjem. Tirsdag hjalp jeg til paa skolen, der ligger paa boernehjemmet. Jeg var inde i en lille klasse med spastiske elever, hvilket var interessant at opleve, da laereren var ude halvdelen af tiden og selve undervisningen fyldte meget lidt. Der var to aktiviteter i de 4 timer, som skolen varede; foerst farvelaegge en tegning af et hus og derefter rulle smaa papirskugler i lim. Pga. boernenes handicap var det laereren og hjaelpelaereren, som lavede det meste. Indimellem var der nogle, som skulle have mad og have skiftet ble, men derudover sad boernene bare og kiggede ud i luften. Jeg proevede at underholde dem med en bold og nogle rasledaaser, mens laererene sad og snakkede om mobiltelefoner. Onsdag skete der ikke noget saerligt, men torsdag havde jeg medbragt en lille boette saebebobler, hvilket boernene syntes var meget sjovt. Baade torsdag og fredag tog jeg et par boern med uden for, hvor vi bl.a. saa paa stedets husdyr - grise, faar, lamaer og en hest. Jeg tror, at det er vigtigt at boernene faar nogle oplevelser paa tomandshold, saa de foeler at de er noget saerligt. Jeg kunne nemlig forestille mig, at der ikke er saa meget individualitet paa boernehjemmet, da stedet jo er en institution, hvor boernene bliver betragtet meget samlet.
Udover at have arbejdet har jeg ogsaa vaeret paa sprogskolen. I torsdags var der igen gratis salsaundervisningen, saa naar jeg kommer hjem er jeg forhaabentlig blevet rigtig god til det.smil I dag, loerdag, var vi paa et stort marked, hvor jeg koebte et par cd'er med salsamusik. Og saa har vi omsider ogsaa faaet koebt os en mobil, saa vi bedre kan kommunikere med hinanden, naar vi ikke lige er sammen. Det er ikke nogen fancy mobil, idet den hverken har farveskaerm eller kamera. Jeg er dog alligevel godt tilfreds, da jeg ikke har noget vaekkeur med, som mobilen heldigvis har indbygget.
Det var alt fra nu.
Knus Johanne
Naah, men I vil vel gerne hoere lidt om boernehjemmet ogsaa! Somsagt begyndte jeg mandag d. 15. september. Vi skulle moedes med en fra machetetours kl. 8.40, men som peruaner ofte goer, saa kom hun 20 min. forsent. Da vi kom ind paa boernehjemmet skulle vi foerst udefylde nogle papirer, og derefter vente paa en af sygeplejerskerne fra stedet, som skulle vise os lidt rundt. Der gik ca. en halv time, og rundvisningen var meget kort. Jeg havde forventet, at vi lige fik at vide hvilke handicaps de forskellige boern havde, men det blev kun til en kort navnerunde. Vi fik heller ingen info om, hvad der maaske kunne vaere godt at hjaelpe med. Jeg begav mig derfor selv ud i at laere boernene lidt at kende ved at snakke til dem og lege lidt med dem. Kl. 11 blev boernene sat ind til spisebordene, men foerst en halv time efter kom maden. Nogle var faldet i soevn og andre sad meget urolige. Jeg madede en af de smaa med en alm. spiseske - oeh, det havde jeg ikke lige regnet med... Det gik heldigvis meget godt, selvom der ogsaa faldt en del paa gulvet. Boernene faar hver dag 3 retter; foerst suppe, saa ris med et eller andet koed og til sidst gr
oed. Herefter skal boernene sove til middag, og det er der, vi tager hjem. Tirsdag hjalp jeg til paa skolen, der ligger paa boernehjemmet. Jeg var inde i en lille klasse med spastiske elever, hvilket var interessant at opleve, da laereren var ude halvdelen af tiden og selve undervisningen fyldte meget lidt. Der var to aktiviteter i de 4 timer, som skolen varede; foerst farvelaegge en tegning af et hus og derefter rulle smaa papirskugler i lim. Pga. boernenes handicap var det laereren og hjaelpelaereren, som lavede det meste. Indimellem var der nogle, som skulle have mad og have skiftet ble, men derudover sad boernene bare og kiggede ud i luften. Jeg proevede at underholde dem med en bold og nogle rasledaaser, mens laererene sad og snakkede om mobiltelefoner. Onsdag skete der ikke noget saerligt, men torsdag havde jeg medbragt en lille boette saebebobler, hvilket boernene syntes var meget sjovt. Baade torsdag og fredag tog jeg et par boern med uden for, hvor vi bl.a. saa paa stedets husdyr - grise, faar, lamaer og en hest. Jeg tror, at det er vigtigt at boernene faar nogle oplevelser paa tomandshold, saa de foeler at de er noget saerligt. Jeg kunne nemlig forestille mig, at der ikke er saa meget individualitet paa boernehjemmet, da stedet jo er en institution, hvor boernene bliver betragtet meget samlet.
Udover at have arbejdet har jeg ogsaa vaeret paa sprogskolen. I torsdags var der igen gratis salsaundervisningen, saa naar jeg kommer hjem er jeg forhaabentlig blevet rigtig god til det.smil I dag, loerdag, var vi paa et stort marked, hvor jeg koebte et par cd'er med salsamusik. Og saa har vi omsider ogsaa faaet koebt os en mobil, saa vi bedre kan kommunikere med hinanden, naar vi ikke lige er sammen. Det er ikke nogen fancy mobil, idet den hverken har farveskaerm eller kamera. Jeg er dog alligevel godt tilfreds, da jeg ikke har noget vaekkeur med, som mobilen heldigvis har indbygget.
Det var alt fra nu.
Knus Johanne
Ingen kommentarer:
Send en kommentar